Om Iversenbus.dk

Den korte version er, at det er Nina og Kim Iversen der driver firmaet Iversenbus.dk.

Og ja. Der er flere med efternavnet IVERSEN, og der er mange busselskaber, der har familienavnet med i bagagen.

1957
Det hele starter i 1957 med Kims far, Niels Iversen.
Han drev Ribe Rutebiler og Ribe Turistfart. Det er her interessen for busser starter for Kim. Det er her Kim arbejder sig op, til det han er og gør i dag.   

1990
Kim Iversen bliver selvstændig vognmand i 1990 med adresse i Bække ved Vejen. Her er det første firmanavn Bække Buslinier. Derefter hedder det Iversen Busser og Bække Taxa og Turist. Og i dag Iversenbus.dk.

Det er blevet til rigtig mange kilometer på landevejene i Danmark og i hele Europa. Der er kørt turistkørsel, rutekørsel, skolebus, svømmekørsel, specialbefordring, handicapkørsel, firmakørsel og taxakørsel. Der har været perioder med bybus og rutekørsel i Vejen-området, og rigtig meget rutekørsel i Vejle, Kolding og Christiansfeld. Der har også været kørsel for rejsebureauet Team-Benns til ski destinationer overalt i Europa. Lige nu kører vi også for Amalie-Rejser.

Der har været mange spændende år. Ind imellem også for spændende, når store kontrakter blev mindre eller forsvandt. Vi har altid fundet nye veje.

Iversenbus.dk kører i dag følgende:

  • Handicapkørsel
  • Turistkørsel
  • Taxakørsel

Der er i alt 14 moderne køretøjer, som alle er indrettet med god plads, og den komfort der gør turen til en god tur ud og hjem.  

Website Vestmedia A/S